Frøsamlerne
Denne lille forening skaber forbindelse mellem haveentusiaster, som arbejder for en videreførelse og brug af traditionelle lokale sorter af haveplanter. Gennem målrettet frøsamling og -deling holder organisationen liv i gamle danske sorter og dyrkningsmetoder.
www.froesamlerne.dk

Danmarks Biavlerforening
Der er ingen fødevarer uden bier! Brancheorganisationen for danske biavlere er en stærk politisk forening, der varetager biers og biavleres interesser, samt sørger for uddannelse, forskning og formidling i forbindelse med biavl. Foreningen arbejder for både domesticerede og vilde biers velfærd.
www.biavl.dk

Disse fire foreninger skriver sig alle ind i en international kontekst, hvor lignende organisationer lader deres stemme høre såvel lokalt som internationalt. De gør en vigtig indsats for at styrke lokale samfund og forholdet mellem mennesker og natur, ikke blot i græsrods-regi, men i høj grad også politisk. Overvejer du at skrive dig op til nye medlemskaber i det kommende år, kan vi på det kraftigste anbefale dig at støtte disse foreninger i deres arbejde for en bedre fremtid for os alle!
Husk: Fællesskaber er kun så stærke, som den opbakning de får af den enkelte!

Med disse ord ønsker vi jer alle en glædelig julefest og et lyst, lykkebringende og fællesskabsorienteret nytår!

Jeg fik for nylig en besked fra en sød følger, som var bekymret for, om jeg havde sået mine bønner for tidligt. For skal jorden ikke have en temperatur på nøjagtigt 15 grader Celcius, før man må så bønner?

Til det kan jeg kun sige: Følg din mavefornemmelse. Og sæt din lid til Naturen!

For mig har dyrkning af frugter og grønsager aldrig været en eksakt videnskab. Måske fordi jeg har været så privilegeret at vokse op i en familie, hvor havedyrkning altid har været en selvfølge, noget man gjorde pr. automatik. Jeg tager ting på slump, jeg følger min intuition. Jeg går en runde i min have i bare tæer for at se, om det er varmt nok til at lægge kartofler.

Det har selvfølgelig ført til mange fejl og fiaskoer over årene. Men det gør vores hastigt forandrende klima også. Vi kan ikke længere være sikre på de metoder, vi er vant til at anvende. Ej heller de afprøvede og trofaste sorters modstandsdygtighed. Enhver fejl, enhver fiasko er et frø, som gemmer kimen til nye erfaringer og ny læring. Jeg gør en dyd ud af at afprøve nye sorter og nye dyrkningsmetoder hvert år. Kun tiden og gentagne forsøg vil vise, hvad der vil komme til at fungere i en verden i opbrud og forandring.

Vær aldrig bange for at prøve noget nyt! Hav aldrig angst for at følge din intuition! Du kan meget mere, end du går og tror – og det kan Naturen også!
Hvis du har lyst til at dele dine største succeser eller dine største fiaskoer i haven, så send mig en besked.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

VÆR VELKOMMEN, 2023!

31.12.2022

Kære kunder, følgere og venner!

Sophias Have siger tak for et forrygende år, og vi ønsker jer alle et rigtig godt og lyst nytår!

2022 har været et begivenhedsrigt haveår med både op- og nedture, men først og fremmest masser af jord under neglene og glæde ved alle de fantastiske planter, som har omgivet os og fyldt vores lille vejsidebod <3

En særlig tak til alle vores trofaste såvel som nytilkommende kunder, som støtter vores foretagende ved at købe flittigt ind af alle vores mange produkter. Uden jer ville der ikke være noget, der hed Sophias Have!

Nedenfor kan I se en gennemgang af året, der gik, i billeder. Må det kommende haveår bringe lige så mange glæder, som det forgangne!

• Udpining af muldjorden. Den samme type planter optager de samme næringsstoffer - mange ens planter optager meget af den samme næring og udpiner derved jorden. Dette løser man typisk ved at tilføre jorden store mængder gylle fra landbrugsdyr og kunstgødning, hvilket er skidt for CO2-regnskabet. 
• Indskrænkning af vilde habitater og formindsket biodiversitet. Store områder med monokultur er ofte ubeboelige ørkner for vilde dyr som insekter, fugle, krybdyr og pattedyr, fordi de kun danner fødegrundlag for ganske få arter. 
• Langsom klimatilpasning. Det tager lang tid at udvikle og implementere nye sorter af monokulturplanter. Udviklingen og masseproduktionen kan derfor i nogle tilfælde ikke følge med de hastige klimaforandringer, vi er vidner til. (GMO-afgrøder er en undtagelse.) 

POLYKULTUR: 

• Færre sygdomme og skadedyr. I en polykultur er der kun et begrænset antal af en enklet sort, og der er tit god afstand mellem de enkelte planter. Sygdomme og skadedyr har derfor vanskeligt ved at sprede sig. 
• Modstandsdygtighed over for ustabile vejrforhold og klimaforandringer. Forskellige planter har forskellige styrker og svagheder. Nogle arter trives under tørkeforhold, mens andre trives med store nedbørsmængder eller i lange kuldeperioder. Det betyder, at uanset verjforholdene og klimaudviklingen, vil der være et udbytte at hente, da den ene afgrødes lave udbytte som regel vil blive opvejet af en anden afgrødes høje udbytte. 
• Opbygning og vedligeholdelse af muldjordens næringsindhold. Forskellige plantearter har forskellige næringsbehov og opbruger ikke store mængder af de samme næringsstoffer. Desuden er planter som ærter, bønner og andre bælgfrugter med til at binde næringsstoffer i jorden til glæde for andre planter. 
• Polykulturen som en del af vilde dyrs habitater. Den store artsrigdom i en polykultur sikrer fødegrundlag for en bred vifte af instekter, fugle og andre dyr. 
• Hurtig klimatilpasning. De dyrkede sorter i en polykultur kan med fordel udskiftes løbende fra år til år uden nævneværdigt tab af udbytte. Ofte er gamle sorter udviklet til at være modstandsdygtige over for tørke, oversvømmelse eller kulde og kan med fordel bruges under forandrede klimaforhold. 

Her i Sophias Have nyder vi høsttidens glæder over en noget længere periode end de fleste landmænd. Modsat monokulturerne - såvel de konventionelle som de økologiske - bygger vores polykultur på en diversitet i såvel planter som dyrkningsformer, hvilket sikrer en stabilt flow af høstklare afgrøder gennem det meste af dyrkningssæsonen. Vi starter vores høst allerede i de sene forårsmåneder med bladgrønt og forårsløg; midt på sommeren starter ærterne og bærsæsonen med de første fuldmodne jordbær; efteråret bringer de sidste vinterhårdføre afgrøder som bønner, kartofler, majs og græskar i hus. 

Jordkloden forandrer sig; klimaet er ikke længere, som det var for 50 og 100 år siden. Heldigvis har nogle af vores konventionelle landmænd fået øjnene op for nødvendigheden af at eksperimentere med nye afgrøder og nye dyrkningsformer. Inden for en radius af tre kilometer fra Sophias Have bliver der i år dyrket både hestebønner, lupin og hamp – noget der havde været helt utænkeligt for blot fem år siden. Der roteres med afgrøderne, og der er fokus på vedligeholdelsen af muldjorden gennem dyrkning af efterafgrøder. 

Denne udvikling glæder os, når vi kigger ud over det fine gyldne høstlandskab, og vi håber, at vi også i fremtiden vil kunne høste, som vi sår. 

NATUREN ER VORES ALLESAMMENS BAGHAVE

21.06.2022

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i Sophias Have er glade for vores køkkenhave og alle de lækre frugter og grønsager, som den forsyner os med hele året rundt. Men det er måske knap så kendt, at vi også bruger planterne fra vores vilde natur i lige så vid udstrækning, som vi bruger vores domesticerede sorter. Blandt de mange vilde planter, vi anvender, har vi favoritter som brombær, hyldeblomster og ramsløg, men også urter som f.eks. brændenælder, skvalderkål og fuglegræs finder vej til vores køkken i store mængder.

Det er nu sommersolhverv, og alle planter står på deres højeste ude i naturen; fra nu af bliver dagene kortere, og planternes energier bliver kanaliseret ud i enten deres frugter eller trukket gradvist tilbage i deres rodsystemer. Det betyder, at hvis man skal samle og sanke urter, er dette det helt perfekte tidspunkt at gøre det!

Her er tre af vores personlige vilde favoritter: 

Til sidst lidt sanke-etikette, hvis du skal ud at plukke: 

• Pluk kun den mængde, du ved, du får brugt. Lad være med at hamstre! 
• Pluk ikke urterne i bund, men lad nogle stå, så de kan blomstre. Så er der også urter at plukke næste år. 
• Bed planten om tilladelse, før du plukker fra den, og tak den for dens gave, når du er færdig. 
• Er du i tvivl, om du skal plukke, så lad være! Der er enkelte meget giftige planter i naturen, men langt de fleste er harmløse.

Naturen er vores allesammens baghave. Lad os benytte os af den og samtidig passe rigtig godt på den sammen! 

I vinter- og forårsmånederne består en bifamilie typisk af 10.000-15.000 individuelle bier. Alle bier i en familie er afkom af en enkelt dronning, som i højsæsonen kan lægge op til 3.000 æg om dagen. Dronningen lægger to forskellige æg: De befrugtede æg bliver til ufrugtbare hunbier (arbejderbierne), der udgør størstedelen af stadets indbyggere; de ubefrugtede æg klækkes og bliver til droner (hanbier), hvis eneste opgave er at flyve ud i verden og befrugte en ny bidronning. Når dronningen i et stade bliver gammel og svag, vil arbejderbierne lave en ny dronning. Så passer de en almindelig larve på en bestemt måde, så den udvikler sig til en frugtbar hunbi.

I sommerhalvåret går det stærkt. Antallet af bier i en familie eksploderer til svimlende 50.000-60.000 individer! Der kommer hele tiden ny yngel til, og der er mange munde at mætte. Samtidig er det vigtigt for bierne at samle nok forråd til, at familien kan overleve den kommende vinter. Honningbien (Apis mellifera) er en af de meget få biarter, hvor hele familien – ikke kun dronningen – overvintrer. Biernes føde består af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Holger og Lisbeth samler flittigt fra frugttræerne, bærbuskene, jordbærrene og prydplanterne i Sophias Have, som de deler med de mange vilde bier i vores have, men de flyver også gerne længere væk for at hente mad fra rapsmarker og villahaver. Bierne er således vigtige samarbejdspartnere i bestøvningen af mange af vores nytteplanter, såvel i Sophias Have som i de omgivende landbrug. Honningbier har et revir på op til 4-5 km i diameter, så måske har din have også haft besøg af vores bier.

Nektaren fra de mange blomster bliver blandet med spyttet i trækbiens mave. Hjemme i stadet kommer nektarblandingen i fine sekskantede voksceller, og væsken bliver fordampet, til blandingen opnår den helt rigtig konsistens og sukkerindhold. Det er dette produkt, vi kender som honning. I Sophias Have høster vi honning fra vores stader to gange i løbet af sommeren. I løbet af en sæson kan en familie producere op mod 50 kg honning!

Efteråret betyder tilbagegang i antallet af bier i staderne. Langt de fleste trækbier dør af udmattelse og alderdom, og dronerne bliver smidt på porten og dør som følge af de faldende temperaturer. Vi fjerner honningmagasinerne fra staderne, tjekker bierne for sygdomme og utøj og giver dem vinterfoder (sukkermasse), så vi er sikre på, de har masser af mad til at overvintre. Nu er det blot at vente, til foråret kommer igen med masser af solskin, lune dage og blomster fyldt med nektar og pollen.

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om honningbier – eller måske selv blive biavler – så besøg Danmarks Biavlerforenings hjemmeside www.biavl.dk.

Afdækningsplastikken spiller en afgørende rolle i Sophias Have; uden den ville havearbejdet kræve mange flere timer og hænder, end vi har kapacitet til nu. Fordelene ved at bruge plastik til afdækning er følgende: 

• Den holder på jordens fugtighed 
• Den forhindrer spiringen af ukrudt og sparer os for meget lugearbejde 
• Plastikkens sorte farve fanger solvarmen, som den afgiver til vores planter 
• Den gør det nemt at færdes mellem planterne i de anlagte bede 

Som mange af jer ved, er vi i Sophias Have stærkt inspireret af permakulturen, og vi forsøger at inkorporere permakulturens principper om bæredygtighed, naturnærhed og omsorg i så mange aspekter af vores dyrkningsprocesser som muligt. Men hvordan hænger brugen af et ubæredygtigt materiale som plastik sammen med ønsket om naturvenlig dyrkning? 

Hvis man bruger plastik med omtanke og i begrænset omfang, kan fordelene snildt opveje ulemperne: 

• Afdækningsplast i en kraftig kvalitet har en lang levetid og kan genbruges mange gange. I Sophias Have bruger vi hvert stykke i gennemsnit 3 år, før vi kører det til genbrugspladsen. 
• Brugen af plastik til at holde ukrudt nede sparer brugen af sprøjtegifte 
• Afdækning med plastik sparer jordbearbejdelse med tunge maskiner, som skader muldjordens struktur 
• Plastik sparer mange timers lugearbejde, som man kan bruge mere fornuftigt andre steder i haven 

Skal du til at anlægge et bed i din have – uanset størrelse - kan du bruge aflagt plastik* til at etablere et godt og tykt muldlag, helt uden at grave plænen op: 

• Dæk området, hvor dit nye bed skal være, med et lag omsat kompost og/eller halm opblandet med heste- eller hønsemøg i et lag på ca. 10 cm. Brug ikke indkøbt spagnum, da produktionen er ubæredygtig for vores moser.  
• Påfør et lag halm eller græsafklip på ca. 20-30 cm. 
• Dæk det hele med plastik. Hold kanter og hjørner nede med sten, store grene eller træstubbe, så vinden ikke tager plastikken! 

Du kan allerede nu plante i dit nye bed: 

• Skær huller i plastikken, hvor du gerne vil have dine planter 
• Træk halmdækket til side og grav din plante ned i jorden nedenunder 
• Saml halmdækket godt omkring planten igen, så den er beskyttet, og der bliver holdt på fugten 
• Efter et halvt til et helt år - eller når dine planter har etableret sig - kan du fjerne plastikken. Møglaget er nu blevet omsat til næringsrig muld, og halmlaget fungerer som jorddække, der forhindrer ukrudtet i at skyde op. 

* eller ukrudtsdug 

Også her i Sophias Have betyder dagen i dag en frisk start, hvor vi tager hul på den nye havesæson med fornyet energi og vigør. Også i Sophias Have vil år 2022 være et brydningsår - både i det professionelle og det private. Uanset om disse forandringer bringer blivende glæder (hvilket vi selvfølgelig håber på!), eller de blot udgør forbipasserende skønhed, vil de blive modtaget med ydmyghed og taknemlighed. Her i haven er intet for småt til at have værdi, ligesom intet er for stort til at blive favnet og taget ind. Berigelser er der nok af, hvis man blot åbner armene og hjertet. 

Helt konkret vil nogle af de nye tiltag i Sophias Have byde på: 

• Tankespirer som denne med udgangspunkt i årstidernes skiftende særpræg og energi – et redskab til genetablering af vores forhold til Moder Jord og ydmyg taksigelse for alle de gaver, jorden forsyner os med 
• Deltagelse i flere lokale arrangementer og begivenheder 
• Øget fokus på fællesskabsdrevet havebrug og haveglæde - vi kan meget mere sammen end hver for sig! 

Tag fem minutter ud af din travle hverdag og sæt dig med en kop te eller kaffe. Luk øjnene og genkald dine drømme og planer for det kommende år. Visualiser dem som en klynge af vintergækker, der forsigtigt bryder igennem vinterens snedække. Lad være med at skynde på dem, men væbn dig med tålmodighed og bare nyd synet af årets første blomster, der titter frem lige tids nok til at fange det første spæde solskin. Husk at forventningens glæde er lige så værdifuld som resultatet. Livet er ikke en konkurrence om, hvem der når først i mål, men en symbiose af farverige drømme, tanker og begivenheder, der vokser og snor sig om hinanden for til sidst at skabe en helt ny form for liv. Alt har sin egen tid og sit eget sted – giv dig selv lov til at glædes ved rejsen og nyd de små øjeblikke af ‘indimellem’, hvor alt ikke er faldet helt på plads endnu. 

Det er forår, og forandringens vinde blæser over landet.